Hovedet i havet

Vi var en tur forbi Aabæk stand hvor vi var hende for at undersøge hvilke dyr der kan fanges ved standen, fra starten var målet at fange en del krabber og rejer da det skulle bruges senere til maden.

Vi startet med at gå i vandet iført waders og med strygenet, vi søgte efter tang områder da krabber ofte befinder sig derinde. Rejerne fandt vi hurtigt ud af at de var over der hele og var nemme at fange. Da strygenettende bliver kørt langs sandet i vandet, lykkes det os også at fange nogle fladfisk i forskellige størrelser men alle var for små til at spise så de var i et terrarie så vi kunne undersøge dem, men efter blev de sat ud i vandet igen.

På billederne er det vi fanget som blev sorteret i forskellige spande for der var styr på hvor meget vi havde af det forskellige men også så krabberne ikke spiste rejerne. Der var mange forskellige dyr bl.a. rejer, krabber, tanglopper, blåmuslinger, fladfisk, strandsnegle. Vi undersøgte de forskellige dyr vi havde fundet hvor vi fandt ud af flere af rejerne, havde ravn, og krabberne undersøgte forskellen på hun og han krabbe.

Efter vi havde fanget en del rejer og krabber, blev der hygget brænde så der kunne blive tænde bål. Andre begynder at skære de grønsager der skulle bruges til maden, og nogle af rejerne blev kogt til reje mader, som bag efter var et sort pillearbejde, da skallen på rejerne skulle fjernes.

Efter bålet var startet op blev en gryde med vand sat over hvor krabberne og resten af rejerne blev smidt i. Krabberne og rejerne dør så snart de kommer i det kogende vand.

Efter krabberne havde kogt lidt blev vandet siet væk og krabberne blev skåret halvt over. I gryden er der blevet tilsat løg, hvidløg, det inderste fra tomater, tomatpure, paprika og krabberne, som er blevet skåret over og rejerne.

Her tilsættes æblejuice til blandingen (kunne også være hvidvin), men med børn er det oplagt at bruge æblejuice, som også tilfører en fin syrlig smag til suppen. 

Nu har suppen småkogt i 20 min. og stået i 20 min. væk fra bålet og trukket. Her sies selve suppen fra. Hvor efter suppen tilføjes fløde, kokosmælk, salt, og nu var suppen klar til at blive spist. 

Derudover var der også blevet ristet lidt brød til.

 Dyrehold efter sommerferien

Vi har valgt at vi gerne vil have efter sommerferien fire mus. Mus er både aktive dag og nat og kan godt lide at bygge huler og gang systemer. Mus bliver omkring 3 år gammel og i naturen spiser Mus frø, frugt, insekter og nøder. Mus er meget nysgerrige og håndterbare.

 

Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

special skole 

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?

Pasning af dyret rengøring i dyrets bur forring af dyret socialisering af dyret. Kreativitet bygning af labyrint. Forsøg med labyrint.

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Buret skal plaserens et sted så alle kan gå hen og se dyret

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

Hvirveldyr. Dyrets antinomi samt hvordan ser den ud og hvordan føles dyret osv.   

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

Forståelse for dyr og dens behov. Nysgerrighed på dyret selv efter noget tid. Ansvarlighed fra børnene og respekt for dyret.

Update på fællerne i vores biotop

En dag efter vi har lagt vores kartoffelfæller ud i vores biotop var vi ude for at kikke på dem. Desværre må vi meddele, at vi udover en bænkebider ikke har fundet noget i vores kartoffelfælder. Vi kunne se at der blev spist af kartoflerne, men der var ikke nogle andre dyr i dem

Selvom resultatet er skuffende, er der stadig en værdifuld læreproces, vi kan drage af denne erfaring. Vi har opdaget, at metoden med kartoffelfælder muligvis ikke er effektiv i vores biotop til at fange de ønskede krybdyr. Det kan være nødvendigt at udforske andre metoder eller justere vores tilgang for at opnå succes. 

Denne erfaring minder os om vigtigheden af at være åbne over for nye ideer og muligheder. Selvom kartoffelfælder syntes som en lovende løsning, har vi lært, at der ikke findes en universel tilgang, der virker i alle situationer. Vi må være villige til at eksperimentere og justere vores tilgange, når vi står over for udfordringer. 

Derudover er denne erfaring også et tegn på vigtigheden af at lære af vores fejl. Selvom vores indsats med kartoffelfælder ikke gav de forventede resultater, kan vi bruge denne viden til at forbedre vores fremtidige strategier og beslutninger. Ved at analysere og forstå, hvorfor tingene ikke fungerede, kan vi blive klogere og mere effektive i vores tilgang til at løse lignende problemer i fremtiden. 

I sidste ende tjener vores mangel på resultater i kartoffelfælder som en påmindelse om, at det er vigtigt at være vedholdende og fortsætte med at eksperimentere og lære, selv når vi står over for modgang. Det er gennem sådanne udfordringer, at vi udvikler vores evner og opnår dybere indsigt i de komplekse processer omkring os.

så skete det endelig!!!

Jeg har lige kigget til vores fire sommerfugle laver og tre af dem har forpuppet sig. Det var rigtig svært at se i tarariet da de har brugt bladene i bunden af terrariet til at skjule sig. de har lavet en slags klistret spindelvæv som de har klisteret bladene og dem selv ind i. den sidste af vores laver her på en eller anden måde kravlet ned til vandet på vores planer og druknet så det er vi meget kede af det over 😞

Da vores terrarie er gennemsigtig, kan man få et bedre blik på laverne fra bunden af tterrariet hvilket ser ret sejt ud. I skal selv følgelig ikke snydes for nogle billeder.

 plantehold opdatering 

Det er nu ugen 25 og en uge siden vi har plantet vores planter. De er blevet vandet næsten vær dag. solsikkerne gro rigtig godt men saltet og rødbeder gro også. vordes planter inden for gro og så iser tomat og peberfrugt. Men i kan selv se her. 

Dyre etik

De fire natur-nørder har i dag gennem dialog arbejdet med forskellige dyrecases og har bidraget til at forme vores holdning på det økologiske, dyreværns-mæssige, dyrevelfærdsmæssige og det etiske/emotionelle plan. Deres arbejde har skabt rum for refleksion og debat omkring hvordan vi bedst kan bevare økosystemets balance og beskytte truede dyrearter. De har også fremhævet vigtigheden af at forbedre dyrs velfærd i forskellige sammenhænge og har opfordret til en mere ansvarlig og etisk behandling af dyr. Gennem dialogen har de bidraget til en bredere forståelse og bevægelse mod en mere bevidst og respektfuld interaktion mellem mennesker og dyr.

Dyre etik ←

Udforskning af naturdannelsens elementer: En erkendelsesrejse gennem skovens biotop

I dag er vores gruppe af dedikerede naturnørder taget ud på en spændende ekspedition i skoven for at dykke ned i tre centrale elementer inden for naturdannelsen: Erfaringsbaserede, Kognitive og Følelsesmæssige. Disse elementer er afgørende for at udvikle vores forståelse af naturen og for at skabe en dybere forbindelse til den. Vi har planlagt en række aktiviteter, der vil udforske og berige vores viden om naturen på disse tre områder.

Fælder og dyreliv i biotopen: 

Vi begynder vores dag med at forberede fælder ved campus ved at udhule kartofler og skabe fordybninger for at fange dyr. Efter at have indsamlet alt udstyret, tager vi ud til en biotop i skoven for at opsætte vores fælder. 

Denne aktivitet er en spændende måde at udforske det lokale dyreliv på. Ved at observere og studere forskellige smådyr og insekter, der lever i biotopen, får vi mulighed for at lære om deres adfærd og økosystemets kompleksitet.

Bygge naturkunst: 

Efter at have opsat fælderne fortsætter vi vores rejse gennem naturdannelsens elementer ved at udforske det erfaringsbaserede naturdannelseselement. De fire naturnørder har også haft en berigende oplevelse med at bygge deres egen tipi. Denne aktivitet involverede kropslig og fysisk interaktion med naturen, da vi brugte naturlige materialer fra skoven til at konstruere voresshelter. Hulebyggeri var en del af vores erfaringsbaserede naturdannelse, hvor vi fik mulighed for at udforske og skabe en forbindelse til naturen gennem håndværk og konstruktion.

Sanselige naturoplevelse:

Vi, de fire naturnørder, deltog også i en mindfulness-aktivitet, der fremmede emotionelle reaktioner og tilknytning til naturen. Mens vi var opmærksomme på vores omgivelser og engagerede os med alle vores sanser, blev vi betaget af skovens lyde. Vi lyttede til fuglesangen, der fyldte luften og skabte en melodisk symfoni. Vinden strøg blidt gennem træerne og lod os mærke dens nærvær på vores hud. 

Disse sanselige oplevelser fremkaldte følelser af glæde og indre ro, samtidig med at de styrkede vores tilknytning til naturen omkring os. Vi følte os virkelig forbundet med skovens åndedræt og fik en dybere forståelse for den harmoni, der eksisterer i naturen.

Kognitiv naturdannelse: 

Vores næste aktivitet fokuserer på det kognitive naturdannelseselement. Vi har udføret en fascinerende eksperimentel observation af farvet vand og myrer. Ved at observere farvet væske i myrernes gennemsigtige maver får vi en indsigt i deres fordøjelsessystem og hvordan væsken bevæger sig gennem deres kroppe. Dette eksperiment vil stimulere vores kognitive evner og bidrage til vores forståelse af naturens vidundere og de komplekse interaktioner mellem forskellige organismer.

 laverne 

Laura har fundet fire laver på en sommerfuglebuske. vi mødes på skolen for at bygge et hjem i et terrarie til dem.vi kiggede også i en bog med laver for at finde ud af hvilken lave de er. Vi fandt ud af at det var en filtbladet kongelyshætteugle. Vi vil se om laverne for pupper sig og bliver til sommerfugle.

Plantebestemmelse den 19.06.23

I dag har vi fundet nogle planter rundt om skolen som vi med plante bøger, plante analyse ark og plantebestemmelses apps på vores mobiler analyserede. Analysen kan du læse om i det nedenstående blogindlæg.

Gåsepotentil

Gåsepotentil (Potentilla anserina) er en flerårig plante, der tilhører rosefamilien og er kendt for sine gyldengule blomster og karakteristiske blade. 

Udseende: Gåsepotentil har lave, krybende stilke og blade, der består af flere småblade, der ligner gåsefødder. Blomsterne er normalt gule og blomstrer i løbet af sommermånederne.

Habitat: Denne plante er almindelig i tempererede og subarktiske områder over hele verden. Den vokser naturligt på enge, ved vejsider, i sandet jord og på klipper.

Medicinsk anvendelse: Gåsepotentil er traditionelt blevet brugt inden for folkemedicin på grund af sine medicinske egenskaber. Den har antiseptiske og sammentrækkende egenskaber og er blevet anvendt til behandling af sår og hudirritationer.

Mad og drikke: Bladene fra gåsepotentil kan bruges til at lave te, og planten anvendes også til fremstilling af forskellige drikkevarer såsom tinkturer eller infusioner.

Engrottehale

Engrottehale (Equisetum pratense) er en flerårig plante, der tilhører flagermusplantefamilien. Her er nogle fakta om engrottehale:

Udseende: Engrottehale er en unik plante med karakteristiske, opretstående stængler, der ligner en hestehales manke. Stænglerne er cylindriske og kan nå en højde på op til 60 cm. Planten har også smalle, grønne blade, der vokser i kranser rundt om stænglerne.

Habitat: Engrottehale foretrækker fugtige og våde områder som enge, sumpområder, vådområder og langs vandløb. Den er almindelig i tempererede og subtropiske regioner over hele verden.

Historisk brug: Engrottehale har en lang historie med brug i traditionel medicin. Den er kendt for sine astringerende egenskaber og er blevet anvendt til at behandle sår, blødninger og urinvejsproblemer.

Økologisk betydning: Engrottehale spiller en vigtig rolle i økosystemet, da den hjælper med at bevare jordens stabilitet og forhindrer erosion. Den er også en vigtig fødekilde for visse dyrearter, herunder vandfugle og insekter.

Giftighed: Det er værd at bemærke, at engrottehale indeholder stoffet thiaminase, der kan nedbryde vitamin B1 i dyrs kroppe. Dette kan være skadeligt for husdyr, hvis de spiser store mængder af planten.

Agerpadderok

Agerpadderok (Equisetum arvense), også kendt som agerrøllike, er en flerårig plante, der tilhører flagermusplantefamilien. Her er nogle fakta om agerpadderok:

Udseende: Agerpadderok har karakteristiske, opretstående stængler, der ligner et bundt af små, grønne

grene. Stænglerne kan nå en højde på op til 40 cm og har runde segmenter med brune skæl. Planten har også skællignende blade og er let genkendelig.

Habitat: Agerpadderok er almindelig i mange regioner og trives i fugtige og våde områder såsom enge, sumpe, skovkanter og langs vandløb. Den forekommer i både tempererede og tropiske områder.

Historisk brug: Agerpadderok har været anvendt i traditionel medicin i århundreder. Den har astringerende egenskaber og er blevet brugt til at behandle sår, blødninger og urinvejsproblemer. Den er også kendt for sin høje kiselindhold, som kan styrke knogler, hud og negle.

Økologisk betydning: Agerpadderok spiller en vigtig rolle i økosystemet. Dens dybtgående rødder hjælper med at forbedre jordens struktur og kan endda absorbere og rense forurenende stoffer fra jorden.

Fortidens plante: Agerpadderok er en gammel plante, der kan spores tilbage til førhistorisk tid. Den er en overlevende fra en æra, hvor store flagermusplanter dominerede landskabet og var en af ​​de tidligste plantegrupper, der udviklede sig for omkring 300 millioner år siden.

Fletstrågræs

Fletstrågræs (Stipa pennata) er en flerårig plante fra græsfamilien. Her er nogle fakta om fletstrågræs:

Udseende: Fletstrågræs er kendetegnet ved sine karakteristiske, fjederlignende blomsterstande, der ligner en strudsefjerbusk. De fine, sølv- eller gyldenfarvede blomsteraks strækker sig ud og danner et attraktivt syn. Planten har smalle, grønne blade og kan nå en højde på op til 80 cm.

Udbredelse: Fletstrågræs er udbredt i Eurasien og findes i græslandskaber, på sandjord, skråninger og åbne skovområder. Den foretrækker solrige områder og tåler tørre til moderat fugtige forhold.

Økologisk betydning: Fletstrågræs spiller en vigtig rolle for biodiversiteten. Dets blomsterstande fungerer som en fødekilde for insekter som sommerfugle og bier. Planten giver også ly og levested til små pattedyr og fugle.

Tilpasning til tørke: Fletstrågræs er godt tilpasset tørre forhold. Den har dybtgående rødder, der hjælper den med at absorbere vand fra dybere jordlag. Dens løvfældende karakter om vinteren hjælper den med at bevare vandressourcer og overleve i tørre perioder.

Så fandt vi vores biotop

 

Så fandt vi vores biotop

Vi startede med at gå ude i skoven hvor vi fandt et kort da vi gerne ville finde set lille vandhul hvor vi kunne finde nogle dyr i vandet. Efter vi havde gået noget tid kunne vi ikke finde noget vandhul. så fandt vi et lille vandløb der var ikke særlig meget vand i men vi ville se om der var noget der i. i starten kunne vi ikke finde noget og begynde at lede efter små dyr i skov bunden. vi syntes det var lidt svært og vi tro det er fordi det lige havde regne og derfor gemte nogle af dyrene sig. Vi fandt dog disse dyr i skemaet under. Vi har kigget på dyrene ude fra krible krable planchen. 

Vi fant nogle dyr som vi har kigget på.

Hvad vi tro dyret og arten er	Størrelse	Antenner	Antal ben	Vinger	haler	Kropsform	Overflade	mønster	Farve
Springfrø	Stor	ingen	4	Ingen	Ingen	rund	Slimet	Pletter og striber	Brun og sort
Lundsnegl	Lille	Ingen	Ingen	Ingen	Ingen	Med hus	Slimet/glat	Huset har striber	Snegl grå med brunt/ sort hus
Sort skovsnegl	Stor	Ingen	Ingen	Ingen	Ingen	Aflang	Slimet	Ensfarvet	Sort
Rød skovsnegl	Stor	Ingen	Ingen	Ingen	Ingen	Aflang	Slimet	Ensfarvet	Brun
Stor regnorm	Stor	Ingen	ingen	ingen	Ingen	Aflang	Glat/slimet	Ensfarvet	Brun
Tiger myg	Mikro	Kort	Seks	To	Ingen	Aflang	Glat	Stribet	Sort/ brun
Hornmejer	Stor	ingen	8 ben	Ingen	Ingen	Rund	blød	Ensfarvet	Brun
Ommatoiulus moreleti (tusindben)	Lille	Kort	Mange	Ingen	Ingen	Aflang	Hård/glat	Striber	Sort
Gammarus lacustris	Mikro	Kort	8 ben	ingen	2 haler	Aflang	Ru/hård	Ensfarvet	Sort

Vi fant også nogle planter som vi har kigget på.

Burresnerre Vi har fundet planten ude i skoven så de vokser ude i skoven. Burresnerre er rug og setter sig fast til ens bukser. De klatrer også op af de andre planter tæt på dem. Burresnerres blade er rug på stilken og på bladene. Stilken er tynde og der sidder kranse runde om den tynde stilk med 5-9 blade i en krans. Bladene er også tynde.
Fjerbregne Vi fandt fjerbregnen i skovbunden. Hvis man kigger på fjerbregnen gro der blad op fra centrummet fra planten. Bladet består af en masse småblade med takker. Fjernregnes frø sidder på bagsiden af småbladende og liner sugekopper fra en blæksprutte.
Bøg Bøg er et træ med grene med blade. Bladene sidder forskudt en til højre på grenen og en til venstre. Bladet er ægge formet med bølger. Bøgen afgiver frø i april.
Skvalderkål Findes ude i skoven. De har spidse blade mad hakker i. i bunden af stilken sider der en skud med blade og i toppen af Skvalderkålen sider der buketter af fine hvide blomster.
Ahorn Er et træ med grønne blade. bladene sidder på stilke der sider grenene. Bladet er stort med to små spiser nederst og tre stor øverst. Ahorntræets frø sidder i en lille lomme der liner en helikopters vinger. Vingerne gør det nemmer for frøet at blive taget af vinden og flyve længer væk for at gro.
Almindelig havene  Er en høj plante med en tynd stamme. Den er en del af stå familien. Plantens blade er meget tynde lange og spidse. I toppen af planten sidder der en masse små arks på alle sidder af plante.
White avens Er en lille fin plante den er ikke så høj. Den tykke stilke gå ca. halv vejs op af plantens  højde hvor den så deler sig til minder stilke med små hvide blomster på. Blomsterne har 5 blade og er grøn i miden. Bladene sidder på den tykke stilk og er lange tynde og spise men man kan ikke stikke sig på dem.
Guldnælde Er en meget flot plante. Planten har en stilk hvor der sidder blade af to en på være sign side af planten. Men der kan også gro en side stil ud med blade på. Det der gør planten flot er den flotte blad der er mørkegrøn i miden så lysegrønt og yderst mørkegrønt igen. bladene er ægge formet med siksakkede kanter.
Stinkende storkenæb Har vi fundet ude i skoven. I toppen af plantens stil sidder er en flot lyserød blomst med 5 blade der så lidt ned i centrum der også er lyserød. Blomstens blade er ægge formet. På plantens stilk sidder der minder stilke med blade på. Bladene har tre spidser med stører indhak i.
Kristtorn Er et lille træ. Der sidder grene med blade der sidder forskudt først højre og så venstre. Bladene er ægge formet med mange torne på vært blad. I oktober/december får Kristtorn røde bær på der sidder i små klaser.
Vedbend Er en plante med tynd hård stamme den stikker ikke lige op af jorderne som andre planter.  Vedbend klatre sig op af andre planter og ting. Man har ofte set dem klatre op af huse og nærmest dække huset helt til. Hvis Vedbend får lov kan den klatre sig af andre planter og dræbe dem. Bladene sider på stammen og har tre spiser.