Dyrhold Opgave D og E

Dokumentation og formidling
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

• Der vil ikke rigtig ske meget med musene udvikling, de er blevet mindre sky og er mere nysgerrig når vi er der og kravler selv op på vores hænder. Der er der mulighed for at borgerne ændre sig, i at være mere glad både over for musene og generelt i deres hverdag. Det kan også være at musene bliver et sted hvor borgerne søger tryghed og omsorg hvis de har det svært.

  Borgerne lære at skulle vise omsorg og ansvar over for musene og dermed også over for hinanden

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

• Borgerne bliver mødt med et bestemmelses ark og piktogrammer her er det meningen med at de skal se forskellen på dyrene og deres tænder, samtidig med at vi får en dialog om dyrene og borgerne for ny viden og kendskab inden for området.

• Derudover kunne man finde en bog om mus hvor man kan læse med brugergruppen om hvad dyrenes behov er og hvordan man håndtere dem på en etisk forsvarlig måde

Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

• I løbet af dyrholdsforløbet har vi lært en del nye ting. I studiegruppen har ingen af os haft mus før og vores genskab til mus var ikke stor inden, hvilket bestød vi har skulle undersøge og teste en del. Vi har lært af mus har et stort pasningsbehov, som specifikke mål til deres bur, hvordan man laver en sund gruppe af mus. De er social væsner men mus kan ikke sættes sammen med tilfældige andre mus da de kan være aggressive så. 
• Vi viste mus kunne lugte en del derfor havde vi meget fokus på at buret var rent hele tiden, vi blev overrasket over hvor lidt de endelig lugtet.
• Vi valgte mus fordi de var kloge men vi blev overrasket over hvor hurtigt de lærte ting, de lærte hurtigt hvor de kunne løbe hen for at gemme sig for os, eller hvor godt de klaret labyrint

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

• Hvad gør man med mus der dør?
• Hvor går grænsen før det er dyreplageri?
• Er det etisk okay at have dyr i en institution?
• Hvordan kommer man af med et dyr der ikke trives?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

• Den pædagogiske perspektiv består af: Ansvarsfølelse, empari og samarbejde
• Den naturvidenskabelige del består af: Viden om mus, udseende og deres behov

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

• At vi har samarbjedet om pasningen
• Været nysgerrige om musene, vi er blevet en del mere intereseret i musene ind hvad vi først regnet med
• Musene begyndte at være mindre bange for os som gav glæde over vi kunne se processen 

RIP Jack

 Her i søndag da jeg skulle gøre rent i buret fandt jeg desvære Jack død under skålen vi ved ikke hvorfor hun døde men vi holder øje med de ander for at se om de er syge :-(

 

opgave C dyrehold

Opgave C

Efter noget tid hvor skolen har passet og socialiseret musende vil vi bygge en labyrint for at se om musende kan komme igennem den da nogle børn har opdaget at musende er maget nysgerrige. Når labyrinten er lavet vil vi teste hvilket mad musende bedst kan lige som vi så vil putte inde i labyrinten.

  

Didaktiske relationsmodel

 

Læringsforudsætninger: børnene på fjordskolen har mange forskellige udfordringer så det er vigtig at man forberede børnene på hvad der kommer til at ske. Vi vil ikke snakke så maget men gå i gang med aktiviteten hurtigt.  

 

Rammefaktorer: vores aktivitet kan laves inde og udendørs musende skal bare under tag. Vi skal have labyrinten med og man skal kunne flytte runde på væggene så man kan designe sin egen labyrint.

 

Mål: at få mere viden om mus kontakt til mus  

 

Indhold: vi starter med at tage dem med over og se musende og labyrinten. Efter for de love til at designe labyrinten og vælge en eller to mus. Musene bliver puttet i labyrinten og vi ser om de kan komme igennem den.  

 

Læreprocessen: vi regner med at børnene for noget viden om mus da vi snakker med dem om det bruger deres viden til at lave en labyrint og vidder giver der deres til de andre deltagende da musene er i labyrinten  

 

Vurdering / Evaluering: vi vil spørge børnene og det her været sjovt og om hvad er var mest interessant

 

Efter labyrinteksperimentet kan man lave andre eksperiment som videregående laver pasningen af musene spænende og hensigtsmæssig for eleverne.

 

Flere ideér:

Reager musende på musik?

Hvor sociale er musene under hinanden?

Kan affaldet brugen til noget andet? – f.eks planter

Er mus vegetar eller også kød?

Mus Labylrint på Udefestivalen

Udefestivalen på Fjordskolen inviterer dig til en unik oplevelse: Mus Labylrint. Træd ind i en verden som en mus og udforsk naturens hemmeligheder på en sjov og lærerig måde.

Mus Labylrint går ud over underholdning. Det er en dybdegående læringsoplevelse, hvor du opdager samspillet mellem dyr og miljø. Oplev naturen, mens du med andre deltagere diskutere observationer. 

Deltag i Udefestivalen og lad Mus Labylrint tage dig på en rejse gennem en mus' verden. Få forståelse for naturen og dens kompleksitet på en engagerende måde. Oplev fællesskab, læring og naturforbindelse på denne spændende dag. 

Udforskning af Gram Lergrav Museet og Lergraven

 

Dybt forankret i vores nysgerrighed for naturens hemmeligheder, begav vi, de fire natur nørder, os ud på en uforglemmelig udforskning. Vores første stop var Gram Lergrav Museet, et vidunderligt sted fyldt med arkæologiske skatte og fossiler fra en fjern fortid. Trin for trin blev vi ført gennem geologiske epoker, fascineret af de forsteninger, der talte stille historier om engang pulserende liv.

Efter at have mættet vores videnstrang med museets rigdomme, trak Lergraven os som en magnet. Med redskaber i hånden og glimmer i øjnene begyndte vi at udforske jorden lag for lag. Fossiler begyndte at afsløre sig for os – som tidskapsler fra tidligere verdener. Hver opdagelse fik os til at reflektere over livets cyklus og naturens utrolige evne til at bevare sin historie.

Gram Lergrav Museet og Lergraven blev vores lærerige legeplads, hvor vi gravede dybt ind i fortiden. Denne oplevelse styrkede vores forståelse for jordens udvikling og livets mangfoldighed gennem tiderne. Det er en påmindelse om, at selvom vi går på moderne stier, er vores rødder forbundet med de utrolige kræfter, der har formet vores planet i millioner af år.

En Dag med De Fire Naturnørder: Praktisk Håndværk og Grøn Sløjd

I dag trådte vi, De Fire Natur Nørder, ind i klasseværelset med en mission: at dykke ned i grønsløjdens verden. Før vi gik i gang, gav vores lærer os en kort introduktion til snittesikkerhed, der mindede os om vigtigheden af forsigtighed og nøjagtighed. Vi tog vores færdigheder og entusiasme med udenfor foran klasselokalet. Omgivet af naturen og dens skønhed begyndte vi at skabe vores egne bestikstykker. Solen skinne og den friske luft tilføjede en ekstra dimension til vores arbejde. Dagen gav os mulighed for at forbinde med både naturen og vores kreative side. Sammen skabte vi ikke blot funktionelle genstande, men også minder om en speciel dag, hvor vores passion mødte praktisk håndværk. Dagens oplevelse mindede os om, at når vi som Natur Nørder samles, kan vi skabe noget smukt ved at kombinere vores viden og kærlighed til naturen. Det var en dag, hvor læring og skabelse mødtes, og vi skabte minder, der vil vare ved.

 Dag 2 ny start

I dag støtte vi på en del udforing da vi først havde planner om at anskaffe ørkenrotter da de mere renlig, anskaffet vi et bur der vil passe til det, men der vi skulle have ørkenrotterne indså vi at vi var forsent ude så i stedet for tog vi mus i stedet for, som er en del mere uren, buret der så var lavet af træ vil derfor suge deres tis op og vi vil få et problem at buet kommer til at lugte derfor besluttet vi allerede anden dag at vi vil lave hele buet om til et plastik bur. 

Musene var igen på opdagelse i deres nye bur

Derudover fik vi taget billede af alle musene, hvor de også virket mere rolige i dag

Dag 1 med mus 

Dagen inden var buret fundet frem så når vi havde hentet musene havde vi et sted til dem.

Vi startet dagen ud med at køre til planturama for at kigge på hvilke mus de havde hvor vi besluttet os for at vi ville have 4 mus. Vi fandt også nogle andre ting vi skulle bruge til dem som mad, vandflaske, fyld til bunden og så fandt vi noget legetøj til dem fra marketsplacen på facebook som vi kunne hente senere.

På turen tilbage blev vi enig om at vi skulle finde nogle navne til musene, alle musene have noget ved dem som gør vi nemt kan se forskel, de ente med at navngive dem: Peter Lundin(hvid med røde øjne), Jack the ripper (hvid med sorte øjne), ted bundy (den mindste der er sort og brun) og jeffrey dahmer (den sorte)

Da vi kom tilbage klargjorde vi bueret vi havde ikke fået legetingende endnu men efter de var sat i og vi havde fundet mad og vand til dem lod vi dem værre så de kunne få noget ro og undersøge deres nye hjem.

Buret stå hvor alle kan se dem så vi synes det kunne være sjovt at have et billede af hver af dem med deres navn så folk kunne se hvad de hedder. Fik vi dog ikke gjort første dag da vi ikke ville stresse musene for meget.

Vi fik hentet deres legetøj som bestod af 2 hjul, en madskål og så lavet vi nogle toiletpapir rør de kunne lege i. Vi blev enig om at vi vil bygge vores eget hus til dem som også vil hjælpe dem med at komme op på klatre pladerne

Musene blev glade da de fik hjulene og begyndte hurtigt at løbe i dem

Vi prøvet undervejs at se om vi kunne tage dem op men lykkes kun en gang ud over det prøvet vi at holde vores hænder der nede så de kunne vende sig til lugten af os, vi blev også enig om at næste gang vil vi prøve at tage noget mad i hånden og se om det så vil motivere musene til at komme til os.

Forberedning til showmus (Opgave B)

Pasning af mus

Føde
Mus har en stor appetit. De har et meget højt stofskifte og skal derfor have adgang til rent vand og foder hele tiden. Mus kan nemt blive overvægtig derfor er det vigtigt at undgå for store mængder fedt- og sukkerholdige godbidder. Mus skal have adgang til grene de kan gnave i for at slide deres tænder ned.

Mus skal have forder med omkring 11-14% protein og 5-6% fedt. Som supplement kan der gives frø, nødder, frugt, grøntsager, katte- eller hundemad, melorme og kogt kød, fisk eller æg.

Sociale muligheder
Mus er fra naturens side meget sociale og trives derfor bedst, hvis de holdes flere sammen i små grupper. Grupperne bør sammensættes af rene han- eller hungrupper for at undgå aggressiv adfærd. Hangrupper han medføre slåskampe vis de ikke er sat sammen i en tidlig aldre derfor har vi valgt kun at tage hunner

Pasningsbehov
Mus kan bide hvis de føler sig utrykke så det er derfor vigtigt ikke at løfte dem i halen men i stedet for at lave en skål med hænderne når de tages op. Men aldrig luk hånden om musen da det kan gøre at de føler sig truet.
Mus er som sådan velegnede kæledyr for både børn og voksne, men da de kan bevæge sig meget hurtigt, kan yngre børn have svært ved at håndtere dem uden at tabe eller klemme dem.

Bur og tilbehør
Selvom mus ikke fylder meget, er de meget aktive og har derfor brug for plads til at boltre sig på. De har desuden vist sig at være ganske intelligente, så det er vigtigt, at der i buret findes masser af legetøj og udfordringer for dem.
Buret indrettes med hylder, klatregrene, rør, hængekøjer, huler, løbehjul osv. og placeres lyst men ikke i direkte sollys.
Musen skal derudover også have noget at gnave i som paprør eller usprøjtede trægrene.

Rengøring af bur
Buret bør bliver rengjort en gang hver uge hvor det bliver vasket med sæbe vand for at undgå at det lugter for meget.

Kilder

Dyrenes beskyttelse: pasningsvejledning "husmus"

Plantorama: "Her får du en komplet guide om pasning af mus"

Etablering af mus

7. Beskrivelse af burets indretning

Buret er på størrelse med en halvpalle. Det stå på en halvpalle så det er hævet fra jorden og så buret ikke bliver nedkølet af gulvet da det ikke er sundt for musene. Bag pladen af buret er en træplade så der kan skrues ting i den så musene for mulighed for at klatre, de andre 3 sider er plastik plader så man kan se igennem. låget er en træplade der er lavet huller i for at der kan komme luft ind til musene. Bunden af buret er fyldt med spåner som musene kan grave i, der er sat sort papir foran for at opfordre musene til at lave gange helt ud til vægen så vi senere kan se deres hule. Der er på bagpladen sat træ plader som musene kan hoppe og klatre på og en lille strige de kan kravle op af.

Ud over det er der et hjul de kan løbe i da mus er aktive dyr og har brug for en del motion, nogle huller de kan gemme sig i da mus har brug for gemmesteder. en vandflaske i hjørnet og en madskål ved siden af. Samt bygge et hus til dem, og nogle rør af toiletpapir de kan løbe igennem. 

8. Kredsløb

9. Logbog

Der vil løbende bliver lavet opdateringer om hvordan musende har det og forskellige ekspermenter der bliver udført sammen med musene

 Due filitering

Efter en somerferie starter vi ud med at kigge på duer og prøve at smage dem, vi blev udleveret en due som blev navngivet klaus. duen var død og for at finde ud af hvordan man skal slagte dem. 

Flåning af due

Til at starte med skulle vi have fjerene af som gik meget nemt

Efter vi havde fået hele maven frigjort fra fjer stak vi en kniv in lige under ribenende for a lave et hul som man kunne sætte fingeren ind og nemt give kødet frem. efter skulle skinet rives af som også var overaskende nemt.

Lårende blev også skåret af og brugt til kød men der var ikke så meget på.

Nogle af benene og vingerne blev klippet af så de kunne tøres og brugt til at snakke om eller som pynt

Efter undersøgte vi involdene på duen

Vi snakket lidt om størrelsen på hjernen som førte til vi prøvet at åbne hovedet på duen som var en del svære ind først regnet med fik fandt den men den blev skåren i så vi kunne ikke se den så tydligt, øjne var overraskende store forskel til hvor lille dens hovede var.

Kødet blev sat på spyd og der blev lavet æble og svampe med honning, Da bålet var klar blev det hele lagt over, hvor vi ventet til kødet var klart og det andet havde fået lidt farve

 Opsamling på hvilke planter der groer

I starten af uge seks har vi nu fået et overblik hvilke af frøene der blev til noget og hvilke ikke. Det var lidt svært ved nogle af planterne da de starte ikke er blevet så store

Planter vi har plantet

Æble	Ikke kommet
Rodbede
Vandmelon	Ikke kommet
Citron	Ikke kommet
Solsikke
Stockros	De er måske kommet men vi er usikker om det er dem.
Salat
Vildbed

Inde planter - Tomater - Peberfrugt

Regroing - blad saleri  - Pore

En af inde planterne har fået en svamp. Derudover kan det være at vores indeplanter gro lidt langsomt fordi når solen er for skrab bliver gadinet kørt ned som blokere solen, det kan ikke slås fra så kan medføre at planterne groer lidt langsomere.

 Femte uge med planter

I femte uge groer planterne stadig godt, nu er der blevet fjernet noget af ukrudten så det er nemmere at se hvilke af vores frø der groer og så planterne har mere plads at gro på.

 Fjerde uge med planterne

Planterne groer rigtig godt men der kommer stadig mere ukrudt. På grund af vejret har vi ikke skulle passer dem særlig meget da det næsten har regnet vejr dag.

Nogle af frøene er måske blevet plantet for tæt da planterne groer meget op af hinanden.

Noget der groer rigtig godt er salten, rodebede og en vild plante